På skadestuen
Om endelig at nå næsten i mål
Dagen efter var han til nogle nære venners guldbryllup, og det blev adskillige gange han måtte fortælle beretningen, idet bandagen forblev ret synlig.
Inden han tog til festen havde han overvejet et utal at forskellige muligheder med hensyn til at gøre bandagen mindre synlig. Kunne han tillade sig at have hat på indendørs? Flere muligheder vurderedes, men alle faldt til jorden som ubrugelige. Kalot, paryk, dørslag, aluminiumshat? Alle ideer ville uværgerligt føre til flere spørgsmål, så løsningen blev, at lade plaster med underliggende bandage blive siddende og tage de spørgsmål, der måtte dukke op.
Det blev til ikke så få gange, han måtte berette sine oplevelser, og han kunne konstatere, at respekten for de, der er ansvarlige for den fantastisk lukrative aflønning af vagtlægerne, kunne ligge på et meget lille sted. En gentagen overvejelse gik på, om ordningen kunne være et resultat af en ideologisk kamp for det ultraneoliberalistiske samfund, og den generelle konklusion var, at det absolutte fravær af enhver form for fornuft og almindelig logik var et væsentligt indicium for antagelsen.
Tænk, at ingen kunne forestille sig, at en aflønning der belønner overfladiskhed, ville føre til at ubefæstede sjæle med samvittigheden i uorden, vælger den lette løsning, hvor en dagsløn på op til og endda lidt over 40000kr. vinker.
Tænk
Tænk at
Tænk ikke at tænke